E S G
Ingeniørfirmaet J&P 2024/2025
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Om rapporten
Denne rapport samler for første gang
Ingeniørfirmaet J&P’s arbejde med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
forhold. ESG-rapportering er ikke et lovkrav
for J&P, men området indgår i stigende
grad i byggeriets kravgrundlag, herunder i
dialogen med kunder, samarbejdspartnere
og i konkrete projekter
Rapporten har til formål at give et samlet
og retvisende billede af J&P’s nuværende
status samt skabe et fælles grundlag for
det videre arbejde med bæredygtighed.
Rapporteringen er et første skridt mod en
mere systematisk opgørelse, dokumentation
og opfølgning på relevante ESG-forhold i
virksomheden.
Rapporten er udarbejdet med afsæt i
basismodulet i den frivillige standard for
bæredygtighedsrapportering for SMV’er
(VSME) fra december 2024 og omfatter
mulighed A. Rapporten fungerer samtidig
som J&P’s Communication on Progress
(CoP) til FN’s Global Compact.
Generelle oplysninger
Virksomhedens juridiske form: Aktieselskab, A/S, 24(e)
NACE-sektor kode: 71.12.10 Rådgivende
ingeniøraktiviteter inden for byggeri og anlægsarbejder,
71.12.90 Anden teknisk rådgivning (24e)
Balancesum: 23 mio. DKK (24e)
Omsætning: 40 mio. DKK (24e)
Antal ansatte: 35,67 FTE (i gns. over regnskabsåret, 24e)
Geolokation: Tåstrup Møllevej 12A, 4300 Holbæk,
55.70239, 11.71120 (24e)
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Indhold
Introduktion
Brev fra ledelsen
4
Familien bag J&P
6
Om J&P
Vision og værdier
Rapporteringstilgang
Rammen for ESG
11
ESG og forretning
12
Dobbeltvæsentlighedsvurdering
14
E - Miljø
Klimaregnskabets afgrænsning
17
J&P’s klimaaftryk
18
Hvor J&P kan gøre en forskel
19
Ambitioner
20
S - Social
Et godt sted at være
22
J&P Akademiet
23
Kompetenceudvikling
24
Fællesskab skabes i hverdagen
26
Plads til flere perspektiver
27
Ambitioner
28
G - Ledelse
Ledelse
30
Kvalitet som fælles ansvar
31
Ambitioner
32
Det tager vi med os
34
Vores regnskab
35
ESG nøgletal (E)
36
ESG nøgletal (S)
38
ESG nøgletal (G)
40
Anvendt regnskabspraksis
41
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Hos Ingeniørfirmaet J&P A/S, herefter J&P, har ansvar
altid været en del af den måde virksomheden har
arbejdet på. Det gælder kvaliteten af rådgivningen,
samarbejdet i projekterne og de beslutninger, der
træffes i den daglige drift. Denne ESG-rapport samler
for første gang arbejdet i en fælles ramme, der giver
et øjebliksbillede af virksomheden og peger på de
områder, hvor indsatsen skal styrkes fremadrettet.
Ansvar i en virksomhed i udvikling
Byggebranchen gennemgår i disse år store forandrin-
ger. Det mærkes også hos J&P gennem flere projekter,
flere medarbejdere og opgaver med stigende kom-
pleksitet. Samtidig vokser kravene til dokumentation,
kvalitet, ressourceforbrug og helhedsforståelse.
Med væksten følger et større ansvar. Det gælder både
over for medarbejderne, i den rådgivning J&P leverer,
og i det lokalsamfund, virksomheden er en del af.
ESG-arbejdet skal derfor bidrage til bedre overblik,
stærkere dokumentation og tydeligere prioriteringer i
takt med, at J&P vokser.
Styrket faglighed og organisering
I 2024/2025 har J&P taget et vigtigt skridt i retning af
en mere decentral organisation med specialiserede
afdelinger. Formålet er at styrke den faglige forankring
og gøre virksomheden bedre rustet til at håndtere
større og mere komplekse opgaver uden at give køb
på nærhed, fleksibilitet og praktisk beslutningskraft.
Udviklingen afspejles også i de fysiske rammer. J&P er
flyttet til nye og mere rummelige lokaler, der bedre
understøtter den daglige drift, samarbejdet på tværs
af fagområder og virksomhedens fortsatte vækst.
Samtidig fastholdes den lokale forankring i Holbæk.
Et nyt kapitel for J&P
2024/2025 blev også året, hvor J&P overgik fra ApS
til aktieselskab. Overgangen til A/S markerer en vigtig
milepæl i virksomhedens udvikling og etablerer en
mere formel struktur omkring ledelse, ansvar og
fremtidig vækst. Bestyrelsen består af erfarne profi-
ler og bidrager med viden fra både ingeniørfaget og
større anlægsprojekter.
Kompetencer, rekruttering og fælleskab
J&P’s videre udvikling afhænger af evnen til at tiltræk-
ke, udvikle og fastholde fagligt dygtige medarbejdere.
Derfor er kompetenceopbygning og rekruttering en
central del af virksomhedens sociale ansvar. J&P Aka-
demiet er et internt lærings- og udviklingsforløb for
studerende, praktikanter og nyuddannede, hvor teori
kobles med praktisk erfaring som rådgiver. Akademiet
kobler praktisk erfaring fra rådgivningsprojekter med
faglig oplæring, sparring og tidligt ansvar i konkrete
opgaver.
Som famileejet virksomhed lægges der samtidig vægt
på et arbejdsmiljø præget af faglighed, tillid og sam-
arbejde. I takt med at J&P vokser, bliver det endnu
vigtigere at fastholde en fælles kultur og en tydelig
retning. ESG-rapporten er et redskab til at skabe over-
blik, styrke dokumentationen og følge udviklingen
over tid.
Brev fra ledelsen
Bo Jensen, Direktør og Ingeniør
Mikkel Jensen, Partner og Ingeniør
Rasmus Jensen, Partner og Ingeniør
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Fra venstre: Rasmus Jensen, Bo Jensen og Mikkel Jensen
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Familien bag J&P
J&P blev grundlagt i 1999 af Bo Jensen med ønsket om at skabe en rådgivende
ingeniørvirksomhed med høj faglighed, ordentlighed og tætte relationer til
kunder og samarbejdspartnere. Fra begyndelsen var J&P også et familiepro-
jekt, hvor Bo stod for den faglige rådgivning og udviklingen af virksomheden,
mens hans hustru, Rikke Jensen, varetog økonomi og administration. Sammen
skabte de grundlaget for den virksomhed, J&P er i dag.
De første år var præget af hårdt arbejde, mange forskellige opgaver og en tæt
kobling mellem faglighed, ansvar og relationer. Det gav erfaring, netværk og en
praktisk forståelse for, hvad der skal til for at drive en rådgivende ingeniørvirk-
somhed tæt på kunder, medarbejdere og projekter.
Et markant vendepunkt kom i 2013, hvor J&P blev ramt af konsekvenserne af,
at en af virksomhedens største kunder pludseligt måtte indstille sine aktivi-
teter. Det medførte, at virksomheden måtte starte på en ny begyndelse og
gentænke sit fundament. Perioden blev et vigtigt lærestykke i, hvordan J&P
skulle udvikles fremadrettet. Erfaringen viste, at bæredygtig vækst skal ske
med omtanke og bygges på et solidt økonomisk, fagligt og organisatorisk fun-
dament. Den tilgang præger fortsat J&P’s udvikling og er i dag en central del af
virksomhedens DNA.
I 2020 trådte Mikkel Jensen ind i virksomheden, og i 2024 fulgte Rasmus Jen-
sen. Begge er startet på gulvet og har arbejdet sig ind i virksomheden gennem
projekterne - med fokus på at styrke rådgivningen og kvaliteten i alt, hvad J&P
leverer. Med Bo til at skaffe opgaverne og næste generation til at sikre kvali-
teten er virksomheden vokset fra 12 til 45 medarbejdere. I dag er de begge
partnere og fører J&P videre med faglighed, nærhed og ansvarlig vækst.
J&P Akademiet blev etableret i 2021 som en mere struktureret vej ind i virk-
somheden for studerende, praktikanter og nyuddannede. Akademiet er sam-
tidig blevet en vigtig del af J&P’s måde at udvikle egne medarbejdere på. Flere
af de fastansatte har haft deres første tilknytning til virksomheden gennem
praktik eller studiejob, og erfaringer herfra har været med til at styrke både
oplæring, faglig sparring og fællesskabet på tværs af J&P.
Selvom J&P har udviklet sig markant siden 1999, er virksomheden fortsat
famileejet. Det afspejler sig i en hverdag med korte beslutningsveje, tillid og
nærvær, hvor fællesskabet fortsat er en central del af virksomhedens kultur.
Byggebranchen gennemgår i disse år store forandringer. Det mærkes også
hos J&P gennem flere projekter, flere medarbejdere og opgaver med stigende
kompleksitet. Samtidig vokser kravene til dokumentation, kvalitet, ressource-
forbrug og helhedsforståelse.
Udvikling i antal medarbejdere
1999–2025
15
12
36
1999
2004
2009
2014
2019
2024
1999
J&P grundlægges
2013
Nyt fundament
2020
Mikkel træder ind
2021
J&P Akademiet
2024
Rasmus træder ind
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Siden 1999 har J&P rådgivet inden for byggeri. Virksomheden er lokalt forankret i Hol-
bæk, men løser opgaver i hele Danmark med hovedvægt på Sjælland. I dag består J&P af
46 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, herunder ingeniører, bygningskon-
struktører, tekniske designere, brandrådgivere og administrative medarbejdere.
J&P arbejder med konstruktioner, brand, energi, installationer, miljø og bæredygtighed.
Det betyder, at flere centrale ingeniørfagligheder er samlet under ét tag. Når forskellige
perspektiver fra forskellige faggrupper mødes tidligt i processen, kan projekter belyses
bredere, og løsningerne bliver ofte bedre.
J&P’s erfaring bygger på nysgerrighed. Rådgivningen hviler på mange års praktisk erfaring
med byggeprocessen, men erfaringen udvikles kun, når den løbende udfordres. Derfor er
faglig sparring, spørgsmål og kritisk vurdering en naturlig del af arbejdet. Det handler om
at undersøge, om løsninger kan gøres enklere, mere robuste eller bedre tilpasset projek-
tets behov.
Som familieejet virksomhed rummer J&P flere generationer af ingeniører, hvor erfaring
og nye perspektiver mødes i hverdagen. Det præger både samarbejdet, de faglige drøftel-
ser og den måde, løsningerne udvikles på.
Om J&P
25+
års erfaring
46
medarbejdere
4000+
færdige projekter
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
J&P’s værdier har været en fast del siden opstarten i 1999. De er ikke udviklet som et særskilt strategiprojekt, men er formet
gennem den måde, virksomheden har samarbejdet, truffet beslutninger og udviklet sig gennem årene.
ESG-arbejdet har gjort det relevant at tydeliggøre de værdier, der allerede præger hverdagen i J&P. Formålet er ikke at for-
mulere noget nyt, men at sætte ord på det fundament, som medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere møder i virksom-
heden. De fire principper fungerer som rettesnor for det daglige arbejde.
Vision og værdier
01
03
02
04
Nysgerrighed og udvikling
Hos J&P starter udvikling med nysgerrighed. Lysten til at stille
spørgsmål, lære nyt og forstå tingene bedre er en vigtig del af den
måde, virksomheden arbejder på. Det gælder både den faglige
udvikling og de løsninger, der skabes for kunderne.
Tillid og tryghed
Tillid opbygges gennem ordentlighed, ansvarlighed og ved at gøre
det, der bliver sagt. Medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere
skal opleve J&P som en virksomhed, man kan regne med. Derfor er
faglige kompetencer, tydelig kommunikation og rådgivning af høj
kvalitet centrale for arbejdet.
Ærlighed
Åbenhed og ærlighed skaber tillid og danner grundlag for stærke
relationer, både internt og eksternt. J&P skal være tydelig i sin råd-
givning, tage ansvar for faglige vurdering og kommunikere åbent om
både muligheder, begrænsninger og udfordringer.
Integritet og faglighed
J&P står på et stærkt fagligt fundament og lægger vægt på grundig-
hed i arbejdet. Integritet handler om at holde fast i faglige vurde-
ringer og handle ansvarligt, også når opgaverne er komplekse, eller
rammerne ændrer sig.
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Rikke Jensen, Økonomiansvarlig
”Vi bruger mange timer på arbejde hver
dag, derfor synes jeg, det er vigtigt, at
kontoret ikke bare er et sted, man møder
ind. Det skal være et sted, hvor man
føler sig godt tilpas og hvor der er rart at
være.”
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
10
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Rapporterings-
tilgang
Byggebranchen er i forandring. Kravene til dokumentation, bæredygtighed og
ansvarlig virksomhedsdrift stiger. Samtidig forventer myndigheder, bygherrer
og samarbejdspartnere i stigende grad indsigt i virksomheders påvirkning af
miljø, mennesker og samfund.
J&P er som SMV ikke omfattet af lovkrav om ESG-rapportering, men har valgt
at arbejde aktivt med ESG. Arbejdet styrker virksomhedens beslutningsgrund-
lag og gør det muligt at være på forkant med de krav og forventninger, der
præger branchen. Som rådgiver inden for ESG og bæredygtighed er det samti-
dig naturligt, at J&P arbejder systematisk med egen dokumentation.
Tilgangen udspringer også af en faglig nysgerrighed. Som rådgivende ingeni-
ørvirksomhed arbejder J&P systematisk med data, analyser og dokumentation
for at skabe overblik og træffe kvalificerede beslutninger. Den samme tilgang
anvendes i ESG-arbejdet, hvor virksomheden kortlægger påvirkninger, identifi-
cerer forbedringsmuligheder og følger udviklingen over tid.
ESG handler samtidig om mere end målinger og nøgletal. Det omfatter også
mennesker, kultur, arbejdsmiljø og den måde, virksomheden drives på. J&P’s
arbejde dækker derfor både miljømæssige og sociale forhold, samt ansvarlig
ledelse.
Rapporteringen tager udgangspunkt i den frivillige standard for bæredygtig-
hedsrapportering for SMV’er (VSME) og fungerer som et værktøj til at skabe
større indsigt, gennemsigtighed og retning i J&P’s videre arbejde.
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
11
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Rammen for ESG
J&P’s klimaregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i Drivhusgasprotokollen (GHG
Protocol Corporate Accounting and Reporting Standard), som er den internationalt føre-
nde standard for opgørelse og rapportering af drivhusgasudledninger. Opgørelsen giver
et databaseret grundlag for at forstå virksomhedens klimaaftryk, identificere væsentlige
udledningskidler og prioritere det videre arbejde med reduktioner.
Sådan læses afsnittet
ESG indgår som en del af J&P’s langsigtede
udvikling og fungerer som et værktøj til at
skabe større indsigt, gennemsigtighed og
retning i virksomhedens arbejde.
Hvor det er relevant, suppleres nøgletal og
opgørelser med beskrivelser af praksis og
konkrete initiativer. Det giver et mere nuan-
ceret billede af virksomhedens arbejde og
gør det lettere at følge udviklingen over tid.
De følgende sider giver et overblik over væ-
sentlige risici og muligheder inden for miljø,
sociale forhold og ledelse. Analysen peger
på områder, hvor J&P skal være opmærksom
på udviklingen omkring virksomheden, og
på områder, hvor faglighed og erfaring kan
skabe værdi.
På det sociale område rapporter J&P med udgangspunkt i VSME-standarden og supplerer
nøgletal med beskrivelser. Det omfatter blandt andet trivsel, kompetenceudvikling og
arbejdsforhold. Formålet er at give et mere nuanceret billede af de mennesker, processer
og initiativer, der ligger bag tallene.
ESG-arbejdet er forankret i ledelsen og indgår som en del af virksomhedens løbende
udvikling. På ledelsesområdet rapporter J&P blandt andet om ledelsens sammensætning,
organisering og ansvarlig virksomhedsdrift. Rapporteringen suppleres med beskrivelser af
de principper og arbejdsgange, der understøtter god ledelse og ansvarlig beslutningstag-
ning.
Social
Miljø
Ledelse
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
12
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
ESG & forretning
Risici, muligheder og handlinger
Materialevalg
Risiko
Valg af materialer med høj mil-
jøbelastning kan medføre øget
CO₂-aftryk, svække bæredygtigheds-
mål og skabe øgede omkostninger
for bygherre.
Muligheder
Stigende efterspørgsel på bæredygtig rådgivning
kan styrke J&P’s position som en fagligt stærk og
ansvarlig rådgiver.
Handlinger
Arbejde løbende på at opbygge og vedligeholde
kompetencer inden for materialevalg og LCA,
samt integrere bæredygtighedsvurderinger tidligt
i projekterne.
Energianvendelse
Risiko
Manglende fokus på energieffek-
tive løsninger kan føre til mindre
konkurrencedygtige projekter.
Muligheder
Rådgivning om energieffektive løsninger og reno-
vering kan styrke J&P’s markedsposition.
Handlinger
Styrke og videreudvikle løbende kompetencer
inden for energiberegninger og energirenovering.
Samtidig indarbejdes energihensyn som en fast del
af projekteringen.
Dokumentationskrav
Risiko
Øgede krav til dokumentation kan
øge kompleksiteten i projekter og
kræve yderligere ressourcer og
kompetencer.
Muligheder
J&P kan differentiere sig som en rådgiver med
stærke kompetencer inden for dokumentation
og ESG.
Handlinger
Etablere strukturerede arbejdsgange og værktøjer
til dokumentation samt sikre løbende kompeten-
ceudvikling. Arbejdet er allerede igangsat gennem
J&P’s første ESG-rapport.
Affald og genanvendelse
Risiko
Ved forkert håndtering kan der gå
mange miljømæssige og økonomi-
ske ressourcer tabt.
Muligheder
Rådgivning inden for cirkulær økonomi, ressour-
cekortlægning og ressourceoptimering kan skabe
nye forretningsmuligheder.
Handlinger
Indarbejde ressourcekortlægning og principper
for affaldsreduktion, genbrug og genanvendelse i
relevante projekter med henbilk på at øge materi-
alernes værdi og anvendelse længst muligt.
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
13
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Ressourceforbrug
Risiko
Unødvendigt ressourceforbrug i
drift (energi, IT, vand mv.), i egen
drift, kan øge firmaets klimaaftryk
og udgifter.
Muligheder
Interne effektiviseringer kan reducere forbrug
og samtidig styrke firmaets signalværdi over for
kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Handlinger
Kortlægge forbrug af energi, IT, vand og materialer
gennem ESG-arbejdet, samt identificere og imple-
mentere tiltag, der reducerer belastningen.
Medarbejdertrivsel og
arbejdsmiljø
Risiko
Lav trivsel eller belastende arbejds-
miljø kan føre til øget sygefravær,
ineffektivitet og medarbejderom-
sætning.
Muligheder
En stærk trivsel og arbejdskultur kan styrke fast-
holdelse og tiltrække nye medarbejdere.
Handlinger
Løbende arbejde med trivsel, fællesskab og
arbejdsmiljø gennem trivselsundersøgelser, ledel-
sesudvikling, sociale arrangementer, teambuilding
og 1:1 samtaler.
Kompetenceudvikling
Risiko
Manglende kompetenceudvikling
kan svække kvaliteten af rådgivning
og firmaets udvikling.
Muligheder
At arbejde systematisk med kompetenceudvikling
styrker både medarbejdertilfredshed og faglig
kvalitet.
Handlinger
Sikre løbende opkvalificering gennem interne og
eksterne læringsmuligheder.
Tiltrækning og fastholdel-
se af medarbejdere
Risiko
Manglende evne til at tiltrække og
fastholde kvalificerede medar-
bejdere kan begrænse vækst og
leverancekapacitet.
Muligheder
En attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling,
trivsel og kultur kan styrke rekruttering.
Handlinger
Arbejde målrettet med employer branding, onbo-
arding og trivsel.
Lovgivning og standarder
Risiko
Manglende overholdelse af gælden-
de krav kan medføre juridiske og
omdømmemæssige konsekvenser.
Muligheder
Fokus på compliance kan styrke troværdighed og
relationer til samarbejdspartnere og kunder.
Handlinger
Holde sig opdateret på relevante krav og sikre
interne processer, der understøtter compliance.
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
14
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Dobbeltvæsentlighedsvurdering
Finansiel påvirkning vs. påvirkningsvæsentlighed
Dobbeltvæsentlighedsvurderingen er en analyse, der ser på virk-
somheden fra to vinkler samtidig. Den første vinkel handler om,
hvordan J&P påvirker omverdenen, for eksempel miljøet, med-
arbejdere og samfundet. Den anden vinkel handler om, hvordan
forhold i omverdenen kan påvirke J&P økonomisk og forretnings-
mæssigt.
Tilsammen giver de to vinkler et billede af, hvilke bæredygtig-
hedstemaer der er mest væsentlige for virksomheden - og det er
dem, der fokuseres på i denne rapport.
Metode og afgrænsning
Vurderingen er udarbejdet på en intern ESG-workshop med
ledelsen og to medarbejderrepræsentanter. Her blev relevante
ESG-emner vurderet med afsæt i ESRS-kategorierne og J&P’s
aktuelle virkelighedsbillede.
Skala: 0-5, hvor 5 angiver høj væsentlighed.
Påvirkningsvæsentlighed
Finansiel påvirkning
E1
E2
E3
E4
E5
Klimaforandringer
Forurening
Vand- og havressourcer
Biodiversitet og økosystemer
Ressourceanvendelse og
cirkulær økonomi
S1
S2
S3
S4
G1
Egen arbejdsstyrke
Arbejdstagere i værdikæden
Berørte samfund
Forbrugere og slutbrugere
Virksomhedsadfærd
S1
E1
E2
E3
E4
E5
S2
S3
S4
G1
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
15
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Væsentlige temaer for J&P
Som rådgivende ingeniørvirksomhed adskiller J&P sig fra udførende virksomheder i
bygge- og anlægsbranchen. Væsentligheden ligger derfor ikke kun i virksomhedens
egen drift, men også i den rådgivning og beslutninger, J&P er med til at kvalificere i
projekterne.
E (Miljø)
J&P’s egen drift medfører relativt begrænsede direkte miljøpåvirkninger. I væsent-
lighedsvurderingen ligger den største miljømæssige betydning derfor i rådgivningen,
hvor J&P kan påvirke materialevalg, energiforbrug og brugen af genbrugte og genan-
vendte ressourcer.
Klimaforandringer vurderes som det mest centrale miljøtema, fordi området både
påvirker projekternes klimaaftryk og får stigende betydning for kundernes krav til
dokumentation, bæredygtighed og klimahensyn. Ressourceanvendelse og cirkulær
økonomi vurderes også relevant, særligt i relation til materialer, genbrug og genan-
vendelse.
Siden 2024 har J&P samtidig arbejdet mere målrettet med miljøfaglige ydelser i pro-
jekter og myndighedsprocesser. Forurening vægter især som et forretningsmæssigt
tema, mens vandressourcer og biodiversitet vurderes mere afgrænset i den samlede
væsentlighedsvurdering.
S (Social)
På det sociale område vurderes medarbejderforhold som et af de mest væsentlige
temaer. J&P er en videnstung virksomhed, hvor kvaliteten af rådgivningen er tæt
knyttet til medarbejdernes kompetencer, trivsel og engagement. Evnen til at tiltræk-
ke, udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere er derfor afgørende for virksom-
hedens fortsatte udvikling og konkurrenceevne. Som arbejdsgiver har J&P samtidig
direkte indflydelse på arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og faglig udvikling.
G (Ledelse)
På ledelsesområdet vurderes ansvarlig virksomhedsdrift som væsentlig. Virksomhe-
den opererer i en branche, hvor tillid, faglig kvalitet og ansvarlig rådgivning er cen-
trale forudsætninger for langsigtede kunderelationer. Temaer som kvalitetssikring,
etisk adfærd, datasikkerhed og faglig integritet har derfor stor betydning for både
virksomhedens omdømme og dens evne til at drive en stabil og ansvarlig forretning.
Samlet vurdering
Samlet viser væsentlighedsvurderingen, at J&P’s styrke og sårbarhed i høj grad findes
det samme sted; i mennesker, faglighed og ansvarlig rådgivning.
SG
EMiljø
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
17
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Klimaregnskabets afgrænsning
For mange virksomheder er de største miljøpå-
virkninger knyttet til produktion, materialeforbrug
eller transport af varer. J&P er en rådgivende
ingeniørvirksomhed, og virksomhedens miljøpå-
virkning ser derfor anderledes ud.
Klimaregnskabet omfatter både direkte og indi-
rekte udledninger. Scope 1 dækker direkte udled-
ninger fra kilder, som J&P selv ejer eller kontrol-
lerer, eksempelvis firmabilerne. Scope 2 dækker
indirekte udledninger fra indkøbt energi. For J&P
omfatter dette blandt andet el samt opvarmning
af lejede kontorfaciliteter, hvor naturgasforbruget
indgår som en del af den energi, der anvendes til
bygningernes drift. Derudover er der medtaget
udvalgte indirekte udledninger i Scope 3. Kategori-
erne er valgt med udgangspunkt i J&P’s aktiviteter
og datagrundlag, og omfatter opstrømsaktiviteter
i værdikæden. Dette er medarbejderpendling,
indkøb af varer og tjenester, forretningsrejser og
energirelaterede udledninger.
ESG-arbejdet har tydeliggjort, at J&P skal have blik
for egen drift, energiforbrug, indkøb og værdikæde
samt for den påvirkning, virksomheden kan have
gennem rådgivningen. Materialevalg, energiløs-
ninger og ressourceforbrug kan få betydning for et
projekts miljøpåvirkning i mange år frem. Arbejdet
med bæredygtighed er en naturlig del af J&P’s
faglighed og ansvar som rådgivende ingeniørvirk-
somhed.
Indkøb (varer
og tjenester)
Scope 3
(opstrøm)
Scope 2
(opstrøm)
Scope 3
(nedstrøm)
Indkøb (el, fjernvarme
og fjernkøling)
Anlægsaktiver
Indkøb (brændsel
og energi)
Distribution betalt
af firmaet
Distribution betalt
af kunder
Forarbejdning af
produkter
Brug / forbrug af
produkter
Affaldshåndtering
af produkter
Firmaets affald
Forretningsrejser
Medarbejder-
pendling
Firmaets
faciliteter
Firmaets fossile
transportmidler
Firmaets
udlejede aktiver
Firmaets
lejede aktiver
Franchises
Investeringer
Scope 1
(direkte)
CO₂
CH4
N2O
HFCÝ
PFCÝ
SF6
NF3
Scope 1
DIREKTE
Udledninger fra kilder J&P ejer,
f.eks. firmabiler
Scope 3
VÆRDIKÆDE
Pendling, indkøb, forretningsrejser
og energirelaterede aktiviteter
Scope 2
INDIREKTE
Udledninger fra el og naturgas
J&P køber
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
18
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
J&P’s klimaaftryk
I regnskabsåret 2024/2025 flyttede J&P til nye og større
kontorlokaler. Flytningen har skabt bedre rammer for
firmaets vækst og medarbejdere, men har samtidig
medført et øget energiforbrug. Opvarmningen sker i
dag med naturgas, hvilket bidrager væsentligt til de
energirelaterede emissioner i klimaregnskabet. Væk-
sten i antallet af medarbejdere har desuden øget det
samlede ressourceforbrug inden for energi, indkøb og
transport.
Selvom påvirkningen fra den enkelte aktivitet er be-
grænset, giver klimaregnskabet et værdifuldt indblik i,
hvor firmaets væsentligste miljøpåvirkninger findes, og
hvor der er mulighed for løbende forbedringer.
Transport som den største udledningskilde
Transport udgør den største enkeltstående kilde til virk-
somhedens klimaaftryk og står for 32 % af de samlede
udledninger.
J&P er lokalt forankret i Holbæk, men medarbejderne
kommer fra et større geografisk område. En intern kort-
lægning viser, at den gennemsnitlige afstand mellem
bopæl og arbejdsplads er cirka 25 kilometer, og langt
størstedelen pendler i egen benzin- eller dieselbil.
Transport illustrerer samtidig et dilemma, som virk-
somheden er bevidst om. Det tætte samarbejde, den
faglige sparring og fællesskabet i hverdagen, prioriteres
højt, fordi det styrke både kvaliteten af rådgivningen
og trivslen blandt medarbejderne. Samtidig har daglig
transport en klimamæssig konsekvens. Derfor vurdere
J&P løbende mulighederne for at reducere påvirknin-
gerne uden at miste de styrker, som det fysiske fælles-
skab skaber.
I løbet af året er én af firmabilerne blevet udfaset som
led i en løbende vurdering af transportbehovet. Der-
udover gik virksomhedens fælle firmatur til Glasgow,
hvilket også bidrager til klimaaftrykket under forret-
ningsrejser.
Indkøb, affald og ressourcer
Virksomhedens øvrige indirekte emissioner stammer
primært fra indkøb af varer og tjenester, herunder
fødevarer, elektronik og kontorartikler. Disse udgør
knap en fjerdedel af de samlede udledninger, hvilket er
karakteristisk for en kontorbaseret virksomhed.
J&P arbejder løbende med at reducere unødigt res-
sourceforbrug, blandt andet ved at begrænse engangs-
forbrug, overflødig emballage og madspild. Vandfor-
bruget er begrænset, og firmaets affald består primært
af papir, pap, plast og restaffald. Omkring 40 % sendes
til genanvendelse, mens den resterende del håndteres
som brændbart affald.
Scope 1
Udledninger fordelt på SCOPE 1, 2 og 3
(t CO2e)
22,9
71,2
Scope 2
Scope 3
SCOPE 2
Udledning af
drivhusgasser (t CO₂e)
Naturgas
El
22,1
0,9
SCOPE 3
Udledninger fordelt på
kategorier (t CO₂e)
Kat. 7: 33,1
Kat. 1: 24,5
Kat. 6: 10,3
Kat. 3: 3,3
102,1
t CO₂e i alt
71,2
t CO₂e i Scope 3
8,0
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
19
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Hvor J&P kan gøre en forskel
Fra afgrænsning til fokus
Klimaregnskabet omfatter Scope 1, Scope 2 og udvalg-
te Scope 3-kategorier. Scope 1 og 2 dækker virksom-
hedens drift og energiforbrug, mens Scope 3 især
viser påvirkninger i værdikæden.
For kategori 1, indkøb af varer og tjenester, er opgø-
relsen baseret på spend-data frem for fysiske mæng-
der. Det giver et brugbart første overblik, men også et
tydeligt forbedringspunkt. J&P ønsker derfor fremad-
rettet at styrke datagrundlaget med mere aktivitets-
baserede oplysninger, hvor det er muligt.
På den baggrund peger klimaregnskabet især på tre
driftsnære fokuspunkter: transport og mobilitet, ener-
gi og faciliteter, samt indkøb og ressourcer.
Den største påvirkning sker i projekterne
Klimaregnskabet viser J&P’s egne udledninger, men
ikke hele virksomhedens miljømæssige betydning.
Som rådgivende ingeniørvirksomhed kan J&P påvirke
beslutninger, der får betydning mange år frem.
Materialevalg, konstruktionsløsninger, energibe-
regninger og renoveringsstrategier er alle områder,
hvor tidlig og kvalificeret rådgivning kan gøre en reel
forskel.
Gennem vores arbejde med livscyklusvurderinger,
energirenoveringer og DGNB-certificeringer omsætter
vi den ambition til praksis.
Fra opgørelse til ambitioner
Byggebranchen møder stigende krav til dokumen-
tation, ressourceforbrug og klimaaftryk. For J&P er
bæredygtighed en naturlig forlængelse af god teknisk
rådgivning og et område, hvor virksomheden allerede
har relevante kompetencer.
Med afsæt i klimaregnskabet, væsentlighedsvurderin-
gen og rådgivningens rolle er der udvalgt fire miljø-
mæssige ambitioner for det videre arbejde. Ambitio-
nerne præsenteres på næste side.
1. Transport og mobilitet
Pendling, firmabiler og forret-
ningsrejser.
2. Energi og faciliteter
El, opvarmning og energifor-
brug i kontordrift.
3. Indkøb og ressourcer
Varer, tjenester, affald, embal-
lage og datakvalitet.
Tre fokuspunkter fra klimaregnskabet
Tre områder, hvor opgørelsen peger på behov for reduktioner, bedre datagrundlag og løbende forbedringer.
Ingeniørfirmaet J&P - ESG Rapport 2024/2025
20
Indhold Introduktion Rapporteringstilgang E S G Vores regnskab
Ambitioner
at integrere klimahensyn tidligt i projekter-
ne gennem rådgivning om materialevalg,
konstruktioner og energiløsninger. J&P har
DGNB-konsulenter i huset og arbejder løben-
de med livscyklusvurderinger som en del af
vores rådgivning.
J&P arbejder med miljø på to fronter: I virksomhedens egen drift, hvor klimaaftrykket løbende kortlægges og reduceres, og i rådgivningen, hvor tekni-
ske beslutninger kan påvirke projekters klima- og miljøpåvirkning langt ud over virksomhedens egne rammer.
J&P arbejder mod...
at understøtte energieffektive løsninger og
energirenoveringer, der bidrager til at reduce-
re energiforbrug og ressourceanvendelse og
fremme cirkulære principper som genanven-
delse og levetidsforlængelse i vores projekter.
løbende at kortlægge og reducere udled-
ningerne fra J&P’s egen drift for at skabe et
bedre beslutningsgrundlag og identificere
muligheder for forbedringer.
at styrke virksomhedens kompetencer inden
for klima og bæredygtighed, så J&P kan hjæl-
pe kunder med at træffe mere oplyste valg.